Supervision og vejledning

Supervision tilbydes monofagligt til psykologer som led i erhvervelse af autorisation, specialist i psykoterapi for voksne og supervisoruddannelsen. Jeg tilbyder også tværfaglig supervision og vejledning til sundhedspersonale og til andre faggrupper, der arbejder pædagogisk, terapeutisk eller miljøterapeutisk med mennesker med psykiske problemer.

Metodisk træning af kognitive adfærdsterapeutiske teknikker kan efter aftale indgå eller være i fokus i supervisionen. Jeg har 4½ års uddannelse i kognitiv adfærdsterapi/dialektisk adfærdsterapi, og 14 års erfaring i at praktisere, undervise og supervisere indenfor disse terapeutiske retninger.

Jeg værdsætter både metodisk stringens og kreativ udfoldelse i rollen som supervisor. Konkret direktiv vejledning er også muligt, alt efter supervisandens ønsker og specialiseringsgrad.

Selve relationen mellem klient/patient og supervisand opfatter jeg ikke snævert inden for en kognitiv referenceramme. Jeg er meget inspireret af psykoanalytisk og systemisk tænkning.

cropped-AB_Logotype_01-2.jpg