Det er vigtigt at få taget fat om problemerne hurtigt, når du oplever stress eller udbrændthed på arbejdet eller i hverdagen. Det samme gælder, hvis du får en krisereaktion, fordi der er sket noget voldsomt i dit liv, fx. ulykker, svær sygdom og dødsfald af en nær pårørende. Ellers kan den psykiske belastning udvikle sig til en mere langvarig psykisk forstyrrelse.
Nogle gange er den aktuelle belastning dråben, der får glasset til at flyde over. Måske har man været under pres over længere tid. Eller måske har man andre psykiske problemer, der plager. Her afklarer vi, om vi udelukkende skal fokusere terapiarbejdet på den aktuelle belastning, eller om der er andre bagvedliggende problemer og belastninger, vi også skal forholde os til.
Det plejer at være muligt, at opnå gode resultater inden for 5 timers terapi. Nogle gange er det en god ide at inddrage familie/pårørende.